Sammendrag af referat fra generalforsamlingen den 27.april 2007.
1. Valg af dirigent.
Bjørn Høg blev enstemmigt valgt.
2. Godkendelse af dagsorden.
Godkendt uden bemærkninger.
3. Beretning fra bestyrelsen.
Formand Bent Jensen aflagde beretning, og kom bl.a. ind på den store byggeaktivitet i området, hvilket også var medvirkende til det store slid på vores veje.
Der havde været en stor uforudset udgift til reparation af rørledningen der går gennem området, og så mindede formanden medlemmerne om at huske at meddele flytning til kassereren.
4. Forelæggelse af regnskab.
Der var forskellige kommentarer og spørgsmål til regnskabet, som blev godkendt.
5. Budget.
Kassereren gennemgik budgettet for 2008, og det blev godkendt.
6. Indkomne forslag.
Der var forslag fra bestyrelsen om forhøjelse af kontingentet fra 2008 til 400 kr. og det blev vedtaget.
Et forslag fra bestyrelsen om ændringer i foreningens love blev også vedtaget.
7. & 8. Valg til bestyrelsen.
Bestyrelsen består fremtidig af: Formand Bent Jensen, næstformand Uffe Sørensen, kasserer Gitte Abrahamsen, Karen Østerlund og Jørgen Petersen. Som suppleanter blev valgt Bjørn Høg og Gerda Persson.
9. & 10. Valg af revisorer.
Jens Erik Petersen blev genvalgt som revisor og Torben Burkal blev genvalgt som revisorsuppleant.
Efterfølgende var der livlig debat om mange forskellige emner og sluttelig takkede formanden Knud Mortensen, som ikke havde ønsket genvalg, for hans store arbejde i bestyrelsen gennem 17 år.
Generalforsamlingen i 2008 afholdes søndag den 27.april 2008 kl.10.00 i Bogø Forsamlingshus. Dagsorden udsendes til samtlige medlemmer og offentliggøres her.
|